Nye toner på Diamant Børsen

Diamantpriserne stiger. I de sidste 6-8 måneder har vi måtte vænne os til konstant stigende priser på hvide diamanter. Men især de sidste 3 måneder har overrasket selv de mest garvede handlere på de internationale diamantbørser. Faktisk så meget, at det kan se ud til, at vi skal begynde at overveje også hvide diamanter som investering. (Mere om det følger i nærmeste fremtid).

De stigende priser på hvide diamanter, påvirker i høj grad også udsigten for farvede diamanter. For reglen er, at de sten, der er mest sjældne, stiger først og mest. Og da det er farvede diamanter, der er mest sjældne, anbefales de fortsat som investering – endda som lav risiko med stort potentiale.

Denne gang er der tale om kraftige stigninger på hvide mindre diamanter.

Alene siden Januar i år er mindre hvide diamanter op til 0.70ct. steget op til 30pct., hvilket er en usædvanlig og næsten uhørt stigning på meget kort tid.

Det betyder et skift i stemningen på diamantbørserne, idet flere handlende holder fast i deres sten for at afvente prisernes udvikling. Vil de fortsat stige eller finder de et nyt stabilt leje? Der er også stigninger på hvide diamanter over 0.70ct, men her er der større spredning, afhængig af kvalitets -og størrelseskombinationer, og det er dermed stadig muligt indimellem at finde “nålen i høstakken”, dvs. de gode deals, hvor man får lidt mere for pengene.

Selvom prisudviklingen virker voldsom, bør vi nok opfatte det som helt naturlige priskorrektioner, idet priserne på hvide diamanter under 0.70ct. har ligget på samme niveauer i de seneste 6-8 år. (Dette er dog langt fra tilfældet for de farvede diamanter, herunder de særlig sjældne, som er steget ml. 5-15pct om året i de sidste 12 år).

Priserne drives op af 4 faktorer:

  1. Massiv efterspørgsel fra især Nordamerika.
  2. Faldende udbud. Det er i de sidste 23 år ikke lykkes at finde nye områder med diamanter nogen steder i verden. Forekomsterne i eksisterende miner bliver mere og mere sjældne og kvaliteten er dalende.
  3. Omkostningerne på udvinding er steget kraftigt i de senere år.
  4. USD er stigende.

På Diamant Børsen holder vi nøje øje med markedet og forholder os pt. både afventende ifht. indkøb af mindre diamanter, men sætter samtidigt hårdt ind på at fortsat at finde gode deals på større diamanter til vores kunder. Dertil boykottes sten, der beviseligt kommer fra Rusland.

Det kan betyde, at visse varer midlertidigt udgår.

Farvede diamanter forventes forsat at stige, da de er mindst 10.000 gange mere sjældne end de hvide, og reglen er, at de, der er mest sjældne er de, der stiger først og mest. Pga de senere måneders kraftige stigninger på hvide diamanter, er prognoserne for farvede diamanter som investering fortsat meget positive og diamantinvestering anses fortsat at være lav risiko med stort potentiale.

Skriv til os på mail@diamantborsen.dk hvis du vil høre nærmere om prisudviklingen og Diamant Børsen.

«